Skift af gasleverandør


Du kan frit vælge din gasleverandør

Du bestemmer selv, hvem du vil købe gas hos. Hvis du vælger at skifte gasleverandør, vil du sandsynligvis få 2 regninger – en fra dit distributionsselskab og en fra din (nye) gasleverandør.

Hvis du vil skifte gasleverandør, skal du kontakte den gasleverandør, du gerne vil købe din gas hos fremover, og indgå en ny aftale. Du behøver ikke at give besked til din tidligere gasleverandør. Det sørger dit distributionsselskab for.

Bemærk, at du kan ikke selv vælge dit distributionsselskab. Distributionsselskabet ejer nemlig det gasnet, din gas bliver transporteret igennem og den måler, der registrerer dit forbrug.

Danmark findes der 4 gasdistributionsselskaber. Din bopæl afgør, hvilket af dem du hører til.

Forstå din gasregning
Se mere om vilkår og betingelser for gas